mandag den 23. september 2013

Afdelingsmødet 23. september 2013

1) Michael Grinda fra FfB bød velkommen og blev valgt som dirigent.

2) Formanden og Karsten H. meldte sig frivilligt som stemmeudvalg. Karsten H. blev valgt som referent.

Det blev konstateret at mødet var lovligt indkaldt og beslutningsdygtigt med 13 husstande repræsenteret.

3) Den forlods omdelte beretning blev godkendt.

4) KABs regnskabsmedarbejder fremlagde årsregnskabet 2012.

5) Fremlæggelse af driftsbudget 2014. Budgettet blev godkendt.

Der var enkelte spørgsmål, f.eks. til punkt 119 Diverse udgifter i årsregnskab 2012, samt spørgsmål om henlæggelser. Direkte adspurgt, mente KABs regnskabmedarbejder at der var tale om et 'godt' regnskab. Michael Grinda forklarede de øvrige henlæggelser med et likviditetsbehov i 2017. Grinda fortalte yderligere om renovering (re-lining) af faldstammer, hvor man reparerer røret 'indefra' og derved undgår at beskadige f.eks. køkkeninstallationer.

Under 6) Behandling af indkomne forslag blev der talt en del om fortrinsretten (eller mangel på samme). Det blev fremhævet, at man først burde tilgodese beboerne i ejendommen. Hvis nogle flytter til et ønsket lejemål, afgiver de jo en lejlighed - der så kan tildeles f.eks. tilflyttere fra Grønlandsgården.

7) DN trådte af og i stedet blev Denis Misimovic valgt som nyt bestyrelsesmedlem.

8) Som 1ste suppleant valgtes Anna Przybicien og 2nden suppleant Majbritt Anderberg.

Under 9) Eventuelt blev der talt en del om ulovlig fremleje. Dette sidste kommer vi nok til at høre mere om fremover.

Med venlig hilsen
Afdelingsbestyrelsen

fredag den 20. september 2013

Følgegruppemøde vedr. renovering af garageanlæg m.m. 19. september 2013

Arbejdet med at genstarte licitationen skrider fremad. Udbudsmaterialet vil være parat i november d.å. Arbejdet forventes påbegyndt i marts og afsluttet i juli 2014. Følgegruppen omfatter nu en repræsentant for naboejendommen.