Dagsorden:
1. Velkommen2. Referent
3. Socialt miljø - personsager
4. Vandposten, byggesag - naboskab
5. Daglig drift - opfølgning - nyt møde
6. Nyt fra Repræsentantskabsmødet
7. Ulovlig fremleje opfølgning
8. Telefongodtgørelse - bestyrelsen
9. Evt.
Formanden byder velkommen. Valg af referent: KH
3. Der kommer stadig nye personsager. Den sidste handler om
børns boldspil i gården. Endnu engang opfordrer bestyrelsen til at man i videst
muligt omfang undlader at genere eller provokere naboerne og undlader at hidse
sig op over bagateller. Hvad angår boldspillet, er bestyrelsen af den mening at
det i 'de lyse måneder' godt kan fortsætte til kl. 22, hvorefter det helt
bør ophøre.
4. Der er enighed om at vi snart skal have et nyt eksemplar
af Vandposten på gaden (eller rettere sagt i postkasserne). Hvad angår
byggesagen, ser det nu ud til at vi kan forvente en afslutning på arbejdet
først i september måned. Vi har lige modtaget bekræftelse på et yderligere
beløb fra Ffb (trækningsret) på i alt kr. 800.000,- hvoraf 2/3 er et rent
tilskud. Dette betyder, at vi kan færdiggøre renovering af affaldsplads m.v.
5. Bestyrelsen holder jævnlige driftsmøder sammen med
varmemester og inspektør. Vi har en række ønsker (liste), som vi gerne ser
tilgodeset.
6. Sommerens Repræsentantskabsmøde i Ffb afholdtes
traditionen tro i Billedsalen i KAB. Der var kampvalg til bestyrelsen og
ligeledes livlige afstemninger om pladserne til de enkelte udvalg samt suppleanter.
Det var næsten underholdende. Som en ny ting blev repræsentanterne på forhånd
sat sammen ved enkelte borde, hvor der blev diskuteret relevante emner i 2 x 25
minutter, hvorefter noter/referater blev afleveret til benefice for
Organisationsbestyrelsen. Faktisk et rimeligt godt møde.
7. Bestyrelsen vil gerne endnu engang fastslå, at vi er imod
enhver form for omgåelse af reglerne hvad angår ventelister mv.
8. Bestyrelsen har bevilget sig selv kr. 100 pr. måned pr.
person i telefongodtgørelse. Der har rent faktisk været en del arbejde i løbet
af det sidste år, bl.a. i forbindelse med garagerenoveringen.
9. a) Elevatorskakten i 174a har længe været en torn i øjet.
Bestyrelsens plan er at petitionere kommunen til at støtte at denne opgang
bliver mere handicapvenlig og derfor værdig til et tilskud. b) Vi ønsker at
udleje de sidste ledige loftsrum, forslag til dette modtages gerne. c)
Ligeledes vil vi gerne udleje glasmontren ved indgangen til ejendommen. d)
Antallet af rapporterede fugtskader i 176c er stigende. Der har været igangsat
adskillige tiltag for at komme dette problem til livs, desværre endnu ikke med
det ønskede resultat. e) Forslag om at der på kommende afdelingsmøder
udelukkende vælges medlemmer til afdelingsbestyrelsen, som herefter konstituerer
sig selv med formand etc. f) Der kommer flere og flere børnefamilier til
Vandværksgården. Det er vigtigt, at vi tager rigtig godt imod dem og sørger for
faciliteter.
Mødet hæves.