mandag den 20. oktober 2014

Møde i afdelingsbestyrelsen 14. oktober 2014

Mødeindkaldte: DM, KH, MA, AP, SP, KMB

Til stede: KMB, KH

Dagsorden:

1. Velkommen
2. Referent
3. Sammensætning af bestyrelsen
4. Sociale miljø - fest
5. Daglig drift
6. Garage afleveringsforretning
7. Gårdmiljø
8. Elevatorskakt
9. Husorden
10. Evt.
11. Nyt møde

1) Formanden byder velkommen. 2) Valg af referent: KH

3. Bestyrelsen konstituerer sig: Formanden er stadig formand, KH er kasserer. Bestyrelsen modtager info i referat.

4. Vi afholder garagefest/gårdfest april/maj. Der nedsættes et udvalg.

5. Information til resten af bestyrelsen gives ved førstkommende lejlighed.

6. Udlejning starter forhåbentlig pr. 1/11.

7. Vi talte om cykelstativer og har allerede behandlet dette på efterfølgende driftsmøde. Vi prioriterer 1) ny asfalt i gården 2) græsplæne hvor der før var sand 3) legeplads aktiviteter/underlag. Desuden snakkede vi om legepladsredskaber. Dem vi har fra før renoveringen er i dårlig stand.

8. Under dette punkt diskuterede vi opgangene. Hvor mange skal males, hvornår? Alle sammen. Har vi pengene. Nej, vi må vente til næste år og derefter tage en ad gangen.

9. Husordenen skal genomdeles.

10. Vi glæder os til at se resten af bestyrelsen.

11. Nyt møde 13. november 2014 kl. 18.30 i beboerrummet.

Mødet hæves.

onsdag den 8. oktober 2014

Referat af afdelingsmødet den 24. september 2014

Årets afdelingsmøde var en yderst vel besøgt og begivenhedsrig affære. Henrik Sorel bød velkommen til forsamlingen og blev af bestyrelsen opfordret til 1) at være dirigent.

2) KH blev udnævnt til referent - og formanden og suppleant Anna meldte sig frivilligt som stemmeudvalg.

3) Til beretningen var der en del kommentarer. Anita anmodede om bedre skiltning i opgangene i forbindelse med støjende arbejder (hvis det bliver meddelt i god tid, kan man bedre nå at flygte fra rædslerne). Som en kommentar til dette understregede Henrik, at det er entreprenøren og Jørgen der i fællesskab er ansvarlige for opsætning af sedler m.v. Birger (og resten af forsamlingen) mente, at informationen omkring byggesagen havde været god nok, men at byggesagen havde været laaang - og kritiserede forholdene omkring indretningen af nye badeværelser (der jo godt nok også larmer en hel del) samt information omkring Jørgens ferier.Beretningen blev vedtaget, men (næsten) ikke enstemmigt.

4) Fremlæggelsen af årsregnskabet for 2013 stod KAB's repræsentant for. Der var ikke meget at komme efter - det år havde vi overskud. Der blev spurgt, hvorfor er udgiften til beboerrummet 5.000 når udgiften til vaskeriet kun er 1.000? Der blev svaret, at dette var et spørgsmål om kontering, samt det faktum at for-brugsudgifter fra vaskeriet (undtagen varme, som bliver målt) tilgår beboerrummet (hvor målerne sidder).

5) Under godkendelse af driftsbudget for 2015 blev der spurgt ind til badeværelserne og udgifterne i forbindelse med disse. Forholdene omkring prioritering blev forklaret: Hvem får skiftet først? Svaret er, at vi tager de dårligste først - og så er der i øvrigt en liste. Vi fortsætter med forny 2 badeværelser om året. Der blev også talt en del om fordelingen af varmeudgifter. Dem med de største udgifter føler sig forfordelt. Budgettet blev enstemmigt vedtaget.

6) Grundet forslag 6b trak forslagsstilleren forslag 6a tilbage. Efter en del frem & tilbage blev forslag 6b vedtaget - og dermed blev punkterne 7 og 8 lagt sammen. Forslag 6c om dørtelefoner gav anledning til en del debat. Bestyrelsen redegjorde for, at den helst ser en yderligere udbygning af elektronisk infrastruktur som ét sammenhængende hele. For ikke at forskrække beboerne med store udgifter, er vi begyndt at henlægge til dette formål - der gerne skulle udmønte sig i ny leverandør af TV/Internet, samt et moderne ip netværk, der også kan bruges til overvågning, dørtelefoner m.v. Bestyrelsen anerkender fuldt ud, at 174A er husets mest udsatte opgang og ser derfor venligt på at lave en her-og-nu løsning, hvis opgangens beboere ønsker det.

Under det nu kombinerede 7) og 8) blev formanden og KH genvalgt som bestyrelsesmedlemmer. Efter disse manøvrer forventes det, at bestyrelsen konstituerer sig selv. Det har den i praksis allerede gjort: Katja er stadig formand.

9) Valg af suppleanter endte med et kampvalg. To nye damer meldte sig under fanerne. Formanden for blomsterlauget var også på tale, men trak sig. Bestyrelsen havde gerne fortsat med 4 suppleanter, men dirigenten satte hælene i - under påskud af at man ikke kan udvide bestyrelsen uden at dette foreligger som et formelt forslag. Der var således 4 kandidater og 3 pladser. Anna, Maibritt og Sasha er nyvalgte suppleanter. Iman kommer forhåbentlig med når der vælges igen ved næste beboermøde.

Under 10) Eventuelt diskuterede forsamlingen fjeder på havelågen til Godthåbsvej. Jørgen lovede bedre info fremover. Husordenen bliver genuddelt, så alle har en chance for at lære den at kende.

Mødet blev hævet.