Den 20.03.15 afholdtes møde om det endelige regnskab for den nyligt afsluttede renovering. Deltagere i mødet var projektleder Lars Nilsson, en regnskabsmedarbejder fra KAB, samt HS, JSI, Formanden og KH. Det er en fornøjelse at kunne sige, at alting tilsyneladende er gået planmæssigt. I løbet af sommeren håber vi at kunne afslutte projektet med etablering af affaldsskur, ny asfaltbelægning i gården (skal forhandles med kommunen) og et generelt løft af gårdens udseende. Huset siger tak til projektlederen, som overtog renoveringsprojektet et godt stykke tid efter starten - hvorefter han gav det en ny og væsentligt bedre retning.
Samme dag blev der afholdt driftsmøde og markvandring. Dette har resulteret i en liste over forbedringer der skal gennemføres, inde såvel som ude. Blandt de større ting kan nævnes en reparation/foring af faldstammerne i hele huset.
Beboerne i 174A har ved en underskriftsindsamling vist interesse for at få etableret et dørtelefon anlæg. HS, Formanden og KH har derfor afholdt møde 19.03.15 med repræsentant for beboerne, EB. Dette vil snart munde ud i en skriftlig orientering til opgangens 15 beboere. Mere info om dette følger.