onsdag den 19. august 2015

Møde i afdelingsbestyrelsen 18.august 2015



Til stede: Formanden, DM, KH, MA, HS

Dagsorden:

1. Velkommen
2. Referent
3. Daglig drift, ansøgning om skralderum til erhvervslejemål
4.Husorden
5. Planter, kummer m.m.
6. Basket net flyttes
7. Skralderum bygges
8. Asfalt, gårdmiljø
9. Evt.
10. Nyt møde

Formanden byder velkommen. Valg af referent: KH

3. Ang. skrald fra erhvervsdrivende blev det på mødet besluttet, at vi ikke kan godkende opstilling af skraldebøtter. Ejendommen vil snart have et nyt skralderum til beboerne. De erhvervsdrivende skal selv køre deres skrald til nærmeste kommunale affaldsmodtagelse - eller lave andet arrangement.

4. Bestyrelsen præsenterede HS for det af DM udarbejdede forslag til mini husorden. Ideen er, at nye såvel som gamle beboere måske vil tage sig tid til at læse denne reducerede udgave. Man kan måske endda håbe på at de efterfølgende vil læse den rigtige version på nettet eller bestyrelsens blog. Det drejer sig i høj grad om at forebygge unødvendige konflikter ved hjælp af oplysning.

5. Bestyrelsen udtrykte ønske om at indkøbe blomsterkummer magen til naboens til opstilling på dækket mellem ejendommene. Dette har den besværlighed, at der ved nethandel ikke kan udstedes en traditionel rekvisition. HS lovede at undersøge sagen og vende tilbage.

6. Basketball stang og -net skal flyttes inden der udlægges ny asfalt i gården. Dette vil formentlig ske i nærmeste fremtid.

7. Opførelse af det nye skralderum forventes igangsat i begyndelsen af september, når ejendomsfunk­tionæren vender tilbage fra sin ferie.

8. Med hensyn til (bidrag til) ny asfalt i gården har vi endnu ikke modtaget udmelding fra kommunen.

9. Vi lægger an til beboerhygge torsdag den 3. september.

10. Næste bestyrelsesmøde bliver lige før afdelingsmødet, den 22. kl. 17.

Mødet hæves.