Tillad mig at genfortælle noget historisk, nemlig lidt af den historie der ligger til grund for de nuværende forhold i vores ejendom.
En kilde - https://goo.gl/tukJIx - angiver:
Beboernes indflydelse i den almene boligsektor i Danmark
er stor og bliver med internationale øjne ofte
anset som unik, når det gælder lejernes muligheder
for at bestemme over deres boligområde.
Men beboerne har ikke altid haft så meget indflydelse
på de almene boliger, som de har i dag.
Før 1970 havde man som beboer ret til at udtale sig
– men havde ikke nogen beslutningsret.
Sidenhen
har beboerne fået meget mere indflydelse i boligafdelingerne,
og fra 1984 skulle der også i boligselskaberne
være beboerrepræsentation. I 1997 blev indflydelsen
udvidet, så beboerne fik flertal.
Søger man på Internettet er der forbløffende få steder, som nævner grunden til denne positive udvikling. Det bliver anført, at vi lejere har beboerdemokrati - men det er tilsyneladende noget, der kom dumpende ned fra Himlen.
Sådan er det selvfølgelig ikke.
Midt i 1970erne kom KAB i vanskeligheder. På den københavnske vestegn havde selskabet forkøbt sig på rettigheder til at bygge. Og det stod nu klart, at disse byggerier aldrig ville blive gennemført. KAB kunne derfor risikere at gå fallit. Dengang var de almennyttige boliger en af Socialdemokratiets støttepiller. Sagen kom op i Folketinget og for at levere de nødvendige stemmer, krævede SF som modydelse at der skulle indføres beboerdemokrati.
Før den lykkelige dato, hvor det nye beboerdemokrati blev indført, havde lejerne ikke en kæp at skulle have sagt. En gang om måneden kom Inspektøren fra KAB og lagde en stak papirer på varmemesterens bord. På disse papirer kunne varmemesteren (og ingen andre) læse, hvad der skulle laves i ejendommen på dette tidspunkt.
Da de nye regler blev indført, blev der alle steder hurtigt indkaldt til beboermøder og dannet bestyrelser med formænd, bestyrelsesmedlemmer og repræsentantskabsmedlemmer. Det var virkelig en følelig forandring. Lejerne fik for aller første gang indsigt i og rådighed over ejendommenes drift.
Det er synd at sige, at de almennyttige boligselskaber af den grund udviklede sig til revolutionære enheder. Tvært imod var det en særdeles småborgerlig forestilling.
I begyndelsen af det nye årtusind fik vi i Danmark regeringen AFR. Denne regering var langt fra det støttede byggeris gode ven. Og for at få skovlen under det almennyttige, lancerede Venstre en strålende - ja, faktisk revolutionær - idé. Lejlighederne i det almennyttige byggeri skulle sælges til lejerne. Så var Venstre jo nok så rart fri for ansvaret og kunne i stedet arbejde hen mod det amerikaniserede samfund, som statsministeren helt klart ønskede.
Men ak. Der er tilsyneladende en grund til at ejere er ejere og lejere er lejere. Der blev kun solgt et par ganske enkelte boliger - i København blokerede Ritt Bjerregaard endda for ordningen - og tiltaget må siges at være endt i fiasko.
Dermed ikke sagt, at der slet ikke kom noget ud af det. For overhovedet at kunne sælge boligerne måtte der retshandlinger til, som kulminerede i en Højesteretsdom - https://goo.gl/bLUjsn - og blev omtalt af medierne, f.eks. således: https://goo.gl/fzKR0i
De efterfølgende borgerlige regeringer har ikke set sig kaldet til at forfølge AFR's initiativer. Og under HTS var alting så godt, som den slags nu kan blive. Under den nuværende regering er der som det vigtigste blevet strammet en del op på tilgangen til lejemålene. Der er blevet lavet om på ventelisterne, så fuldtids studerende og folk i arbejde har forret over andre dødelige. Man kan nu blive spurgt om man har tilknytning til den kommune, som man ønsker at flytte til.
I dagens sprog hører ejendommene under en boligorganisation, som forvaltes af en organisationsbestyrelse. Vi her på Frederiksberg hører således til i Frederiksberg forenede boligselskaber , som indgår i KAB. En spiller på området er BL (før i tiden hed de vist nok Boligernes Landsorganisation, nu hedder det Danmarks Almene Boliger). Deres virke er eventuelle forhandlinger mellem stat/kommune (altså det offentlige) og andre spillere i den almennyttige sektor.
På det sidste repræsentantskabsmøde i Ffb kunne vi ikke samle repræsentanter nok til at udfylde de (vist nok temmeligt ligegyldige) pladser, vi er berettiget til i BL.
BL udgiver Boligen og på forsiden har man i forgangne måneder blandt meget andet kunne se diverse borgerlige politikere føre sig frem.
På et repræsentantskabsmøde i Solbjerg have blev de fremmødte bedt om at godkende ændringer til vedtægterne, som skulle tilgodese og lette Ffb's organisationsbestyrelses evne til at overtage kompetencer fra de enkelte afdelinger, f.eks. i forbindelse med køb af fast ejendom og driftsmæssig sammenlægning af ejendomme.
Det sidste vakte en del debat. Det viste sig efterfølgende, at tingene i bund og grund allerede var klart nok formuleret i de eksisterende regler. Det blev på mødet aftalt at færdigbehandle forslaget på næstkommende ordinære repræsentantskabsmøde. Her blev det konstateret, at sagen godt nok stadig var afgjort, således at organisationsbestyrelsen ville være nødsaget til at spørge et beboermøde, før afdelinger kunne lægges administrativt sammen - men det var ikke pindet ud i teksten ...
Ergo blev der på det ordinære repræsentantskabsmøde fornyet debat og skønt overflødig blev den ønskede passus indført i vedtægterne.
På det næste repræsentantskabsmøde blev repræsentanterne så præsenteret for en herre fra BL. Han holdt et længere foredrag om, hvor godt det er at organisationerne kan overtage kompetencer, når de har brug for - eller lyst til - at gøre det. Han gjorde det lysende klart for de tilstedeværende, at ifølge loven er det beboermødet og IKKE afdelingsbestyrelsen, som besidder kompetencerne i ejendommen. Han krævede endda, at Ffb's hjemmeside blev ændret til at afspejle denne virkelighed (hvad den altså rent faktisk heller ikke gjorde).
Og i det nyeste nummer af Boligen kan vi læse: "Afdelingsbestyrelse hiver AAB Aarhus i retten".
Her er der tale om en afdeling i et større selskab, som ikke vil finde sig i de ovennævnte tendenser hen mod en centralisering af kompetencerne og vil have tingene afprøvet ved en retsinstans. Artiklen holder helt klart ikke hånden over afdelingsbestyrelsen, som bliver beskyldt for at formøble lejernes penge (endda i stor stil og over flere omgange).
Min personlige holdning er, at det er lejerne og det lokale sammenhold, der skal drive værket. Det må jo altid være i lejernes interesse at træffe fornuftige beslutninger, sådan at de undgår unødvendige lejeforhøjelser.
Jeg har stor sympati for vores nuværende organisationsbestyrelse, men som i alle forhold der involverer forskellige parter må man trække den vej, man nu engang finder bedst. Og hvis man bor i en almennyttig ejendom, gælder det om at støtte op om det lokale demokrati.
Ellers ender det en skønne dag med at vi ikke længere har det.
