Dagsorden
1. Velkomst
og valg af dirigent
2. Valg af stemmeudvalg og referent
3. Orientering om mulighed for udbyder til TV-signaler og bredbånd
4. Valg af ombygning af anlæg og levering af TV og bredbånd
5. Inddækning af altaner i gavlen af 176C
6. Evt. tilgængelighedsprojekt - orientering
2. Valg af stemmeudvalg og referent
3. Orientering om mulighed for udbyder til TV-signaler og bredbånd
4. Valg af ombygning af anlæg og levering af TV og bredbånd
5. Inddækning af altaner i gavlen af 176C
6. Evt. tilgængelighedsprojekt - orientering
Bestyrelsen bød velkommen. Henrik Sorel blev valgt som
ordstyrer. KH blev referent.
Ordstyreren gav ordet til projektleder Brian Kaarsberg, som
gjorde omhyggeligt rede for de tre foreslåede løsninger - A en løsning fra
Parknet - B en kombineret løsning YouSee/Parknet og C en ren YouSee løsning.
Det tog naturligt nok en del tid at afklare disse punkter.
Det blev vedtaget at lave en "fransk" afstemning,
hvor forsamlingen først stemte om alle 3 løsninger for at eliminere den ene.
Resultatet af denne første runde blev, at A fik 17 stemmer, B fik 17 stemmer og
C fik 4 stemmer. 2 stemmesedler var ugyldige.
I anden runde blev der således kun stemt om A og B, og her blev
resultatet at A fik 16 stemmer og B fik 20. Forsamlingen valgte altså den
hybride løsning, hvor YouSee leverer TV og Parknet leverer Internet.
Derefter blev der af hensyn til de fremmødte byttet om på
punkterne 5 og 6.
Lars Nilsson fra KAB, støttet af en arkitekt fra COWI,
fremførte en introduktion til tilgængelighedsprojektet, som omfatter renovering
af 5 lejligheder i opgang 176A samt installation af elevator (i den dertil
indrettede elevatorskakt). De forsamlede blev bedt om at tage stilling til, om projektet
kan føres videre, d.v.s. at der indhentes tilsagn om støtte fra kommune og
vores boligselskab. Goderne for ejendommen omfatter 5 handicapvenlige boliger,
som vi alle sammen kan få glæde af hvis vi bliver svagelige og ender i en
kørestol. Yderligere er det en fordel for ejendommen, at der bliver renoveret 5
badeværelser på en gang. Forsamlingen tilsluttede sig en videreføring af
projektet ved håndsoprækning.
Dagens sidste punkt var et forslag fra 4 beboere i 176C, som
gerne (og for egen regning) vil have glasinddækket altanerne i gavlen. Ved
håndsoprækning blev der givet tilladelse til at undersøge kommunens holdning
til ændring af facaden.
Mødet hævedes i god ro og orden.