mandag den 18. november 2019

Møde i afdelingsbestyrelsen 12. november 2019

Til stede: Formanden,  KH, DM

Dagsorden:

1. Velkommen
2. Referent
3. Det sociale miljø
4. Kamera håndtering (regler)
5. Klagehåndtering
5. Ønskelisten
6. Jul m.m
7. Evt
8. Nyt møde

Formanden byder velkommen. Valg af referent: KH

Selv små ting kan give anledning til konflikter. Vores ejendomsfunktionær fik den (gode) ide, at nu skulle der trappevaskes under dørmåtterne. Så han indsamlede måtterne, hængte sedler op og bar måtterne ned i kælderen til fri afhentning. Da alle måtterne efter endt trappevask beklageligvis ikke blev afhentet, samlede han dem sammen og lagde dem et andet sted hen.

Nu er problemet, at ingen rigtig ved hvilke måtter, der tilhører hvem.

Situationen eskalerede da bestyrelsen efterfølgende kritiserede fremgangsmåden og fremhævede, at denne måtte-procedure burde have været rettidigt varslet og omdelt til samtlige lejemåls postkasser.

Et eller andet sted ligger der nu en masse måtter, som I venligst selv bedes afhente.

Efter dette modtog formanden en klage. Det penible ved denne klage er, at den baserer sig på ejendommens overvågningssystem.

Bestyrelsen vil meddele Ejendomsmesteren, at vi ønsker nyt password på den centrale optager - således at dette fremover udelukkende kan betjenes af PG.

Bestyrelsen beklager det dårlige samarbejde som ovenstående er udtryk for.
De øvrige punkter blev udskudt til næste bestyrelsesmøde.

Mødet hæves.