søndag den 4. juli 2021

Bestyrelsesmøde 30. juni 2021

Mødeindkaldte er: dm, kh, ma, be og kb

Dagsorden :

1. velkommen
2. referent
3. budget og langtidsplaner.
4. husorden
5. daglige miljø
6. ulovlig fremleje og nye retningslinjer
7. det aflåste område, juridisk bistand.
8. eventuelt:
9. nyt møde

Formanden bød velkommen. KH valgt som referent.

3) P.t. er vores økonomiske situation noget anstrengt, fordi vores henlæggelser er i en bølgedal. Dette betyder, at vi har været nødt til at udskyde visse aktiviteter 1 eller 2 år ud i fremtiden. Der har været en undersøgelse af samtlige huse og i vores tilfælde blev der påpeget mangler, hvis udbedring nu går forud for andet. Vores bygninger er dog i rimelig god stand, så fremtiden ser stadig lys og lovende ud.

4) Der bliver arbejdet på vores husorden.

5) Det daglige miljø i ejendommen har - bortset fra enkelte klager over Bodegaen - været fredeligt.

6) KAB har nedsat en taskforce med henblik på at styrke indsatsen mod ulovlig fremleje.

7) Hvad angår vores nærmeste naboers forsøg på at lukke os helt ude, har Bestyrelsen anmodet om juridisk assistance fra KAB.

8) På mødet blev diskuteret hunde, hvad skal vi fremadrettet gøre med skraldet, køkkener og varme.

Mødet hævet i god ro og orden.