onsdag den 20. november 2024

Bestyrelsesmøde tirsdag 19. november 2024

 Mødeindkaldte: Formanden, KH og DM

Dagsorden

1. Velkommen og valg af referent
2. Sociale miljø
3. Klager over værtshuset
4. Varmecentral
5. Daglig drift
6. Forslag
7. Arbejdsfordeling i bestyrelsen
8. Diverse
9. Næste møde

Ad 1) KH valgt som referent

Ad 2) OK ingenting at rapportere

Ad 3) Værtshuset har haft en vandskade fra oven. Formanden får stadig henvendelser fra utilfredse beboere. Bestyrelsen prioriterer selvfølgelig beboernes trivsel.

Ad 4) Der har været visse lejligheder nederst i ejendommen, som ikke har haft varme i radiatorerne. Dette er forhåbentlig et overstået kapitel, så alle kan se vinteren i møde uden frygt for kulden.

Ad 5) Intet at bemærke

Ad 6) Vil vi gerne gøre lidt ekstra ud af det grønne. Derfor foreslås det at etablere en perkola (altså en buet ting med klatreplanter og blomster).

Ad 7) Der blev ikke vedtaget forandringer.

Ad 8) Kælderdøren ud til gården står lidt for ofte åben. Luk venligst, især hvis det er koldt.

Ad 9) Næste møde bliver 7. januar 2005

tirsdag den 24. september 2024

Afdelingsmøde 24. september 2024 kl. 19

Som forventet var afdelingsmøde 2024 ikke noget tilløbsstykke. Der blev på mødet mest talt om regnskabet + fysiske forhold der påvirker beboerne, såsom opvarmning og værtshusstøj. 

Dagsorden:

1. Velkomst og valg af dirigent
2. Valg af stemmeudvalg og referent
3. Fremlæggelse af beretning
4. Fremlæggelse af årsregnskab 2023
5. Godkendelse af driftsbudget 2025
6. Behandling af indkomne forslag
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af suppleanter
9. Eventuelt

Ad 1) Bestyrelsen præsenterede den nye driftchef John som ordstyrer.

KH blev valgt som referent.

Ingen udtrykte ønske om stemmeudvalg.

Beretningen var forlods omdelt.

Under behandlingen af 4) blev der stærkt udtrykt ønske om et ekstraordinært beboermøde, omhandlende situationen med svigtende varme, især i de nederst liggende lejemål.
Et lige så varmt emne er forholdet til Øhlands Bodega som nu har bevilling til kl. 02, hvilket er en katastrofe for de nærmest boende ordinære lejere.

Selve årsregnskabet for 2023 er godt og vi har endnu engang overskud

Ad 5) blev driftsbudgettet godkendt med en huslejestigning på 1,84%

Der blev spurgt til de fortsatte afdrag på Velux vinduer og Internet kabler.
John lovede at fremskaffe svar.

John oplyser, at vi skylder kr. 257.000 på vinduerne, lånet færdigt om ca. 3 år.
Tilsvarende skyldes der kr. 266.975 på Internet-ledningerne til Parknet, ligeledes færdigt om 3 år.

Ad 6) Ingen indkomne forslag.

Ad 7) KH og formanden blev genvalgt. 

Ad 8) Shamal Rohitha blev genvalgt som suppleant.

Ad 9) livlig diskussion - mest om bodegaen.

Mødet sluttede i god ro og orden.

tirsdag den 19. marts 2024

Bestyrelsesmøde 19. marts 2024

 

Formanden byder velkommen

Mødeindkaldte Formanden, DM, KH, SS

Dagsorden:

1.    Velkommen
2.    Valg af referent
3.    Garage gennemgang
4.    Gårdmiljø
5.    Ikke-tilmeldte lejere
6.    Nød-nøgler til ejendommen
7.    Telefon godtgørelse
8.    Evt.
9.    Næste møde tirsdag 9. april

KH blev valgt som referent.

3.    Garage gennemgang
Bestyrelsen forestiller sig, at vi ved næstkommende markvandring gennemgår garagerne indvendig med henblik på vedligehold.

4.    Gårdmiljø
En opfriskning af maling m.m. for at modvirke forfald af legeplads.

5.    Ikke-tilmeldte lejere
Det går nogle gange hårdt for sig, når ikke-beboere går amok på yderdøre og vinduer.
Bestyrelsen vil fremover klage til KAB.

6.    Nød-nøgler til ejendommen
Det sker jo desværre, at ting og sager bryder ned hen over weekenden. I flere tilfælde har vi ikke kunnet gøre noget ved det, fordi vi ikke har haft adgang til de rigtige lokaler. Bestyrelsen vil prøve at afhjælpe dette - i første omgang ved at Formanden og Claus samarbejder (og at Formanden får nøgler).

7.    Telefon godtgørelse
Bestyrelsen gav tilsagn til at Formanden modtager telefon godtgørelse.

8.    Evt
Der var en del snak om punkt 5. Der er en del ballade, der p.t. virker koncentreret omkring opgangene 174A og 174B.
Der er en vis frustration i Bestyrelsen, da vi for (meget) lang tid tilbage fik udarbejdet et forslag til renoveringer i 174A. Vi mangler at FFB gør en aktiv indsats overfor kommunen.