onsdag den 22. april 2026

Bestyrelsesmøde 21. april 2026

Mødeindkaldte DM, KH, DO og KMB

Dagsorden

1. Velkommen 
2. Referant 
3. Regnskab 
4. Daglig drift - renholdelse af mellemgang, vindue ved indgangsparti pudses
    og Frederiksberg forenede boligselskabers logo påsættes. 
5. Forslag til Markvandring/gennemgang af ejendommen med bestyrelsen. 
6. Det sociale miljø 
7. Evt
8. Nyt møde

Formanden byder velkommen

KH valgt som referent

3. Regnskab

Regnskabet udviser et overskud.

4. Daglig drift

Bestyrelsen skal på markvandring og rapportere resultatet (inklusive fotos) til Servicecenter.
Der har længe været tale om at underdugen til taget skal skiftes ud.
Meldingen om dette går nu på at selve taget skal fornys inden 2030.
Skrænten ud mod Godthåbsvej ser Herrens ud.
Grundet sygdom mangler driftsafdelingen p.t. 2 mands arbejdskraft.
Servicecentret skal have nyt telefon system.
Vaskeriet mangler møbler. Bestyrelsen prøver at finde noget velegnet.
Beboerlokalets installationer er ikke OK.
(Men det er nu muligt at leje sig ind i nabo-ejendommens lokaler for kr. 500,- pr gang) !!
Gulvet i kælderen vil blive opfrisket i løbet af året.
Ejendommen får nye varmemålere (ny leverandør).

5. Forslag til markvandring

Bestyrelsen påtager sig dette.

Nogle altaner trænger til vedligehold.

6. Socialt miljø

Ejendommen har været særdeles fredelig og godt kørende i længere tid.

7. Eventuelt

Næste møde 3/6-2026


tirsdag den 6. maj 2025

Bestyrelsesmøde den 6. maj 2025

 

Deltagere: Formanden, DM, KH

Dagsorden:

1)    Velkommen
2)    Valg af referent
3)    Daglig drift
4)    Socialt miljø
5)    Eventuelt
6)    Næste møde

(dagsorden godkendt)

1) Formanden bød velkommen
2) KH var referent
3) Ingen presserende problemer
    Men noget uro over den midlertidige lukning af skakterne og opbevaring/sortering af affald
4) Intet nyt (det går kort sagt godt)
5) Hvad gør vi med badeværelserne? Vi kunne bruge en ordning, som den der gælder for køkkener
    I forbindelse med at flere og flere benytter el-biler er der spørgsmålet om en ladestation
    Er det noget andre og større afdelinger har etableret? Er der nogen vi kan kontakte vedrørende
    pris osv. - Er det en mulighed at få det her? 
6) Første tirsdag i juni

tirsdag den 4. februar 2025

Bestyrelsesmøde den 4. februar 2025

Deltagere: Formanden, DM, KH

Dagsorden:

1)    Velkommen
2)    Valg af referent
3)    Daglig drift
4)    Socialt miljø
5)    Garager og stakit friskes op
6)    Nyt om værtshuset
7)    Telefongodtgørelse
8)    Eventuelt
9)    Næste møde

1) Formanden bød velkommen
2) KH var referent
3) Rengøring og opfriskning af mellemgang, stakit og garager
    Fjernelse af sten-krukke foran renseriet
4) Intet nyt (er godt nyt)
5) nævnt under punkt 3)
6) nævnt under 4)
7) Bestyrelsen godkender telefongodtgørelse til formanden
8) Anskaffelse af ladestander til el-biler
    Renseriets vindues dekoration signalerer 'loppemakred' Er det OK?
    Skrænten mod stationen ser ud af H til
    KAB har en afdeling for 'vild med vilje'. Vi vil gerne have hjælp!
    Udvendige altaner på gavlen mod stationen trænger til vedligehold
9) 1ste april 2025 kl. 18 i beboerlokalet

onsdag den 20. november 2024

Bestyrelsesmøde tirsdag 19. november 2024

 Mødeindkaldte: Formanden, KH og DM

Dagsorden

1. Velkommen og valg af referent
2. Sociale miljø
3. Klager over værtshuset
4. Varmecentral
5. Daglig drift
6. Forslag
7. Arbejdsfordeling i bestyrelsen
8. Diverse
9. Næste møde

Ad 1) KH valgt som referent

Ad 2) OK ingenting at rapportere

Ad 3) Værtshuset har haft en vandskade fra oven. Formanden får stadig henvendelser fra utilfredse beboere. Bestyrelsen prioriterer selvfølgelig beboernes trivsel.

Ad 4) Der har været visse lejligheder nederst i ejendommen, som ikke har haft varme i radiatorerne. Dette er forhåbentlig et overstået kapitel, så alle kan se vinteren i møde uden frygt for kulden.

Ad 5) Intet at bemærke

Ad 6) Vil vi gerne gøre lidt ekstra ud af det grønne. Derfor foreslås det at etablere en perkola (altså en buet ting med klatreplanter og blomster).

Ad 7) Der blev ikke vedtaget forandringer.

Ad 8) Kælderdøren ud til gården står lidt for ofte åben. Luk venligst, især hvis det er koldt.

Ad 9) Næste møde bliver 7. januar 2005

tirsdag den 24. september 2024

Afdelingsmøde 24. september 2024 kl. 19

Som forventet var afdelingsmøde 2024 ikke noget tilløbsstykke. Der blev på mødet mest talt om regnskabet + fysiske forhold der påvirker beboerne, såsom opvarmning og værtshusstøj. 

Dagsorden:

1. Velkomst og valg af dirigent
2. Valg af stemmeudvalg og referent
3. Fremlæggelse af beretning
4. Fremlæggelse af årsregnskab 2023
5. Godkendelse af driftsbudget 2025
6. Behandling af indkomne forslag
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af suppleanter
9. Eventuelt

Ad 1) Bestyrelsen præsenterede den nye driftchef John som ordstyrer.

KH blev valgt som referent.

Ingen udtrykte ønske om stemmeudvalg.

Beretningen var forlods omdelt.

Under behandlingen af 4) blev der stærkt udtrykt ønske om et ekstraordinært beboermøde, omhandlende situationen med svigtende varme, især i de nederst liggende lejemål.
Et lige så varmt emne er forholdet til Øhlands Bodega som nu har bevilling til kl. 02, hvilket er en katastrofe for de nærmest boende ordinære lejere.

Selve årsregnskabet for 2023 er godt og vi har endnu engang overskud

Ad 5) blev driftsbudgettet godkendt med en huslejestigning på 1,84%

Der blev spurgt til de fortsatte afdrag på Velux vinduer og Internet kabler.
John lovede at fremskaffe svar.

John oplyser, at vi skylder kr. 257.000 på vinduerne, lånet færdigt om ca. 3 år.
Tilsvarende skyldes der kr. 266.975 på Internet-ledningerne til Parknet, ligeledes færdigt om 3 år.

Ad 6) Ingen indkomne forslag.

Ad 7) KH og formanden blev genvalgt. 

Ad 8) Shamal Rohitha blev genvalgt som suppleant.

Ad 9) livlig diskussion - mest om bodegaen.

Mødet sluttede i god ro og orden.

tirsdag den 19. marts 2024

Bestyrelsesmøde 19. marts 2024

 

Formanden byder velkommen

Mødeindkaldte Formanden, DM, KH, SS

Dagsorden:

1.    Velkommen
2.    Valg af referent
3.    Garage gennemgang
4.    Gårdmiljø
5.    Ikke-tilmeldte lejere
6.    Nød-nøgler til ejendommen
7.    Telefon godtgørelse
8.    Evt.
9.    Næste møde tirsdag 9. april

KH blev valgt som referent.

3.    Garage gennemgang
Bestyrelsen forestiller sig, at vi ved næstkommende markvandring gennemgår garagerne indvendig med henblik på vedligehold.

4.    Gårdmiljø
En opfriskning af maling m.m. for at modvirke forfald af legeplads.

5.    Ikke-tilmeldte lejere
Det går nogle gange hårdt for sig, når ikke-beboere går amok på yderdøre og vinduer.
Bestyrelsen vil fremover klage til KAB.

6.    Nød-nøgler til ejendommen
Det sker jo desværre, at ting og sager bryder ned hen over weekenden. I flere tilfælde har vi ikke kunnet gøre noget ved det, fordi vi ikke har haft adgang til de rigtige lokaler. Bestyrelsen vil prøve at afhjælpe dette - i første omgang ved at Formanden og Claus samarbejder (og at Formanden får nøgler).

7.    Telefon godtgørelse
Bestyrelsen gav tilsagn til at Formanden modtager telefon godtgørelse.

8.    Evt
Der var en del snak om punkt 5. Der er en del ballade, der p.t. virker koncentreret omkring opgangene 174A og 174B.
Der er en vis frustration i Bestyrelsen, da vi for (meget) lang tid tilbage fik udarbejdet et forslag til renoveringer i 174A. Vi mangler at FFB gør en aktiv indsats overfor kommunen.

 


tirsdag den 7. november 2023

Bestyrelsesmøde 7. november 2023

 Formanden byder velkommen

Mødeindkaldte ABS, DM, KH, DM

Dagsorden:

1.    Velkommen
2.    Valg af referent
3.    Bestyrelsen
4.    IT til bestyrelsen
5.    Prioriteringsliste
6.    Vaskeri
7.    Nødnøgler
8.    Socialt miljø
9.    Daglig drift

Desværre havde vi ikke fået de 2 nye suppleanter med. Vi glæder os til at se jer næste gang.

KH blev valgt som referent.

Mødet indledtes med en ustruktureret samtale - mest om de nye døre

Punkt 4:
Bestyrelsen har i mange år ikke modtaget de maksimale ydelser ifm IT. Dette har nu resulteret i formanden i denne omgang ikke har haft fuldt brug af telefon, Internet m.v. Formanden er den type, der ordner alting på en iPhone. Hvis formanden som et minimum har mulighed for at indkalde, kommunikere med FFB og KAB (det er jo trods alt hende, som qua formandsposten skal udføre disse ting) så kan resten af bestyrelsen anvende eget udstyr.

Punkt 5:
Kælderdøren ud mod gården har været udsat for hærværk og er midlertidigt repareret af Klaus.
Døren bør yderligere forstærkes. Måske kan overvågningen være til gavn.
Formanden nævner som en fejl at loftsdørene ikke er af den sikre type.
I en ikke så fjern fremtid bliver vi nødt til at forbedre affaldshåndteringen.
Bestyrelsen prøver at frembringe en tegning, gode ideer er velkomne.

Punkt 6:
Der har været flere fejl på vaskemaskine nr. 2. Det bliver sagt, at hvis man sidder oppe i lejligheden og bruger den tilhørende app på telefonen, så kan man ikke se at den er gal med maskinen, før man står foran den.

Punkt 7:
Der er lidt forvirring med hensyn til at bruge samme dørnøgle og postkassenøgle.
Hvis I er i tvivl, kan Klaus hjælpe ...

Punkt 8:
Bortset fra den havarerede dør i kælderen er der ikke de store katastrofer.
Ejendommen har fået ny driftschef og ny chef på Servicecenter Stjernen.

Punkt 9:
Referenten er på mødet blevet tilskyndet til at SKAMROSE Klaus for hans indsats :-)